Patient-forberedelse

I forbindelse med dit første besøg beder vi dig venligst om følgende:

  • Overhold mødetidspunktet, ellers kan dine og andres undersøgelser ikke gennemføres som planlagt.
  • Kør dit sygesikringskort igennem kortlæseren, der står på skranken lige inden for hoveddøren, så ved vi du er kommet. Gå derefter over til sekretæren.
  • Når du ankommer i klinikken, vil du få et spørgeskema, som vi vil bede dig udfylde så godt som muligt, alternativ kan du have udfyldt det hjemmefra, hvor link hertil er i indkaldelsesmailen; så kan speciallægen fokusere på det væsentligste under samtalen. Al lægeordineret såvel som håndkøbsmedicin skal angives inklusiv p-piller, smertestillende-, astma- og næsemedicin mm. Vi vil også bede dig angive tidligere indlæggelser og undersøgelser hos speciallæge, rejser uden for Europa og arbejde med lungeskadelige stoffer på arbejde, så det er hensigtmæssigt at have forberedt dette hjemmefra.
  • Medtag al medicin inklusiv dine eventuelle spay/inhalatorer til lunger og næse.
  • Hold pause med følgende medicin, da det kan påvirke undersøgelsesresultaterne. Ved utilpashed må medicinen genoptages, men vi skal gøres opmærksom herpå. Der kan være planlagt specielle undersøgelser der kræver længere medicinpause; i så fald er dette beskevet i patientinformationen hertil.
    • Antihistaminer (høfeber-/allergitabletter) pauseres i 3 dage
    • Astmamedicin (inhalatorer) pauseres i 24 timer
  • Undlad brug af creme på armene på besøgsdagen, da det vanskeliggør udførslen af hudpriktest.
  •  Undgå følgende, da det kan påvirke lungefunktionsmålingerne:
    • Store måltider 2 timer før besøget
    • Rygning på undersøgelsesdagen
    • Kraftig fysisk anstrengelse ½ time før besøget
    • Strammende tøj
  • Undlad neglelak, da det kan vanskeliggøre måling af blodets iltindhold 
  • Undlad brug af parfume, da nogle af vores patienter ikke tåler parfume. Dette gælder ved alle besøg i klinikken.

Allergi og Lungeklinikken Helsingør